Nyt vaccinationssted åbner i Ikast

Som den eneste kommune i Region Midtjylland lagde Ikast-Brande i første omgang ikke billet ind på et vaccinationscenter, men når der i den kommende uge åbnes yderligere fire vaccinationssteder i regionen, kommer Ikast-Brande også med på kortet. I samme ombæring åbnes der nye vaccinationssteder i Ringkøbing, Lemvig og Struer.

Det nye vaccinationscenter bliver placeret i Sportscenter Ikast på Stadion Allé 2B, og det får kapacitet til at vaccinere 678 personer pr. dag.

Samlet skal Region Midtjylland i gennemsnit kunne vaccinere 22.000 personer om dagen, når vaccineleverancerne rækker til det.

Med de valgte lokaliteter er der lagt vægt på at bygge videre på de midlertidige vaccinesteder, som kommunerne i regionen - med undtagelse af Ikast-Brande - satte op til en start.

Det nye covid-19 vaccinationssted i Ikast åbner mandag d. 8. marts kl. 9.

Borgere modtager besked i e-boks, når det er deres tur til at booke vaccination. Alle skal booke tid på vacciner.dk for at kunne modtage en vaccine.

Borgerne i Ikast-Brande skal være opmærksomme på, at booking af tid til vaccine på Stadion Alle 2B i Ikast først kan ske fra på søndag.

Læs mere om det nye vaccinationssted i Focus Ikast-Brande.

Kommentarer

foretrækker nu Herning, så betyder ikke noget for mig og sikkert andre fra 7330 Brande, så held og lykke med Ikast

Når man har muligheden igen igen er det hel klart, at foretrække Herning har INTET at komme til Ikast efter

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Pandbo Bjælkehuse banner

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul 2020