Citrondrengen spillede på Engparken

Nogle af Engparkens beboere var kørt i stilling på plænen ned mod Sædbækken, mens andre overværede koncerten med Citrondrengen fra deres altaner (foto: Malene Nees Kristensen)

På dronningens 80-års fødselsdag torsdag d. 16. april var beboerne på Engparken så heldige at få Kurt Pedersen alias Citrondrengen på besøg.

Han ville afholde en gratis udendørs-koncert for plejecentrets beboere, som i øjeblikket ikke må få besøg fra pårørende. Det kan gøre dagene både lange, triste og grå.

- Vi prøver at holde humøret oppe og at lave små events for vores kære beboere. Derfor var det en gave, da Kurt ringede og sagde, at han uden beregning ville afholde en udendørs koncert, fortæller Engparkens ergoterapeut, Malene Nees Kristensen, og fortsætter:

- Med godt humør, inddragelse af altaner og afstand mellem stolene på græsplænen fik vi alle en fantastisk dejlig oplevelse, og selvfølgelig startede vi med at fejre vores dronning med en fødselsdagssang.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul