Botilbud åbner nu også for besøgende

Da Ikast-Brande Kommune torsdag åbnede for udendørs besøg på kommunens plejecentre og rehabiliteringscenter, var de kommunale botilbud ikke omfattet af beslutningen. Det blev de først fredag med virkning fra idag, mandag d. 18. maj, hvor det således igen er muligt for pårørende at komme på besøg på kommunens botilbud. Besøgene vil være mulige for nærmeste pårørende og vil blive tilrettelagt i tæt dialog med personalet på det enkelte tilbud.

Lempelserne betyder, at det ikke længere kun er ved kritiske situationer hos borgerne, at pårørende må komme på besøg, som det ellers har været siden det midlertidige besøgsforbud blev indført i starten af april.

Med de nye rammer, vil det være muligt for 1-2 faste pårørende at komme på besøg. Da det fortsat er vigtigt at beskytte de sårbare grupper, der opholder sig på kommunens botilbud, vil der ved besøg være begrænsninger i varighed og hyppighed, og besøgene vil blive tilrettelagt ud fra de fysiske rammer, der er på tilbuddene.

De nærmere rammer for besøg på plejecentre og botilbud kan læses her.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul