Blotter i Anlægget

En 58-årig kvinde fra Brande blev tirsdag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse i Ørbæklund.

Omkring klokken 13.10 luftede kvinden sin hund i Anlægget. Her blev hun kontaktet af en mand, der havde et par pink dametrusser i den ene hånd.

- Manden fortalte kvinden, at han havde fundet trusserne. Det tænkte hun ikke nærmere over, man da hun passerede manden og kort efter vendte sig om, så hun at han stod med sit lem i hånden, fortæller vicepolitikommissær Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning.

Kvinden beskrev blotteren som 50-55 år, ca. 170 cm høj med kort, krøllet hår. Han var iført sort og gråt arbejdstøj og talte med rystende og nervøs stemme.

Politiet sendte straks en patrulje til Brande for at lede efter gerningsmanden, men uden held.

Lokalpolitiet går nu i gang med at undersøge tidligere blottersager og blufærdighedskrænkelser i Brande, som der har været uforholdsmæssigt mange af de seneste par år.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul