Beskæftigelsesindsats har en effekt

I lighed med næsten alle landets øvrige kommuner har Ikast-Brande fra 1. august 2017 til udgangen af august i år deltaget i projektet ”Flere Skal med”, en særlig beskæftigelsesindsats for borgere, der har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i mere end 5 år.

Målet har været at give så mange af disse langtidsledige borgere som overhovedet muligt helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet. Projektet er baseret på erfaringer om, at selv få timers lønnet arbejde om ugen styrker borgernes motivation, selvværd og livskvalitet.

Projektets mål om, at minimum 40 % fra gruppen af borgere, der blev vurderet parat til en virksomhedsrettet indsats, enten var i uddannelse eller i et forløb på en virksomhed i form af praktik, fleksjob, småjob eller ordinært job i en periode på 3 måneder, blev allerede nået i juni 2018, og den endelige opgørelse viser, at i alt 60 af de 99 borgere, der fortsat bor i Ikast-Brande Kommune, har været i virksomhedsrettede forløb i form af praktik eller job. 23 af dem har eller har haft lønnede timer i ordinære jobs, fleksjobs eller småjobs.

2 er under uddannelse, 22 er nu i et ressourceforløb, mens 7 er blevet tilkendt førtidspension.

Læs mere i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul