Udstilling med temaet unge mødre

Foreningen Kulturremisen præsenterer fotoudstillingen "#childmothers", som første gang blev vist i Rigsdagsgården i forbindelse med konferencen "Women Deliver" i maj 2016. Derudover er den vist på Kvindemuseet i Århus og nu altså også i Galleri Spor 1 her i Brande.
#childmothers portrætterer piger, der er blevet mødre som helt unge, som 12-15 årige piger. Den fortæller deres rørende historier: om hvordan utilstrækkelig viden, tvang eller begrænsede valgmuligheder i livet satte dem i deres nuværende situation – nogen gange med livet og helbredet som indsats – men også om den glæde og stolthed, de fleste kan finde i rollen som mor.
#childmothers er både en fotoudstilling og en webplatform (https://www.childmothers.org/) dedikeret til de to millioner helt unge piger, som hvert år bliver mødre før de er fyldt 15. Udstillingen og websiden søger at inspirere til øget fokus på disse helt unge piger, som ofte ikke indgår i statistikker og hjælpeprogrammer.
Prisvindende fotograf Pieter ten Hoopen og journalist Sofia Klemming Nordenskiold har i fem lande besøgt de 15 unge piger der indgår i udstillingen.
Udstillingen er åbent i Galleri Spor i normal åbningstid torsdage og lørdage kl. 10.00 - 12.00.
Udstillingen vises med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul