Sejr i topopgøret

Lund IF og Brande HK lå forud for søndagens kamp á point på førstepladsen i serie 1, men gæsterne fra Brande havde det psykologiske overtag, da man havde vundet det første indbyrdes opgør med ikke mindre 16 mål efter en forrygende 2. halvleg. Denne gang var de grønblusede branditter flyvende fra start, men en føring på 11-4 blev reduceret til pausestillingen 13-10 til gæsterne. Fra 2. halvlegs start blev der lukket op for gassen igen, og med en sikker sejr på 27-17 er Brande med 3 kampe tilbage så godt som sikker på en plads i oprykningsspillet efter jul. Karina Kjærgaard blev med 7 mål for 2. kamp i træk topscorer. Klubbens 2.-hold i serie 2 måtte efter 6 sejre på stribe erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen, da det torsdag aften blev til et nederlag på 18-19 i Sdr. Omme. Uagtet resultatet står også dette hold dog med mere end det ene ben i oprykningsspillet.