Ny førsteholdstræner til Brande IF

I forbindelse med sæsonens sidste kamp i serie 1 kunne formanden for Brande IF's seniorudvalg, Jens Sørensen (bill. t.h.) præsentere klubbens kommende førsteholdstræner. Det bliver Preben Christiansen (bill. t.v.), der ikke ligefrem er et ukendt ansigt i klubben. Således har han tidligere stået i spidsen for både klubbens junior- og ynglingehold, inden han for 4 år siden blev træner for hjembyen Sdr. Ommes serie 3-hold. Efter et par sabbatår fra trænergerningen er Preben Christiansen, der i det civile er reservedelschef i et autohus i Grindsted, er gift og har 3 børn, nu klar til nye sportslige udfordringer på et endnu højere niveau.