Lang karantæne til håndboldspiller

Det blev kun til 3 turneringskampe i den grønne trøje for Erik Pedersen, der før sæsonen skiftede til Brande HK's nyoprykkede serie 1-hold. Få minutter før afslutningen af det uafgjorte lokalopgør mod Filskov blev han bortvist efter en batalje med Filskovs målmand, som blev tildelt et knytnæveslag i ansigtet. JHF har netop efter en længere sagsbehandling tildelt Brande-spilleren karantæne til og med udgangen af april 2010, hvilket i praksis betyder, at sæsonen er slut for Erik Pedersens vedkommende.