Krolferne trodser kulden

 

Hver fredag formiddag kan man iagttage en gruppe varmt påklædte branditer forsynet med krokketkugler - og køller. Det er en gruppe SIM'er, der udfordrer hinanden i krolf på det grønne område ved Brande Hallerne.

Her er anlagt en bane med 12 huller, hvor der dystes uanset vind og vejr.

Det er helt tydeligt, at spillerne hygger sig - og som de siger: Her er plads til flere, der har lyst til at være en del af krolf-fællesskabet.