Benny Gylling Brande If
Benny Gylling

Brande IF skifter træner - igen

Brande Idrætsforening skal på jagt efter en ny træner til serie 1-holdet, da cheftræner Benny Gylling efter blot en sæson stopper, angiveligt på grund af nyt arbejde i Vejle.

Jens Kristensen fra klubbens bestyrelse indrømmer, at det bliver en vanskelig opgave at finde en ny træner, her blot seks uger før spillerne skal igang med træningen til den kommende sæson.

- Vi forsøger i øjeblikket, at få en aftale med en lokal træner, men har endnu ikke tingene på plads, siger Jens Kristensen iflg. klubbens hjemmeside.

Benny Gylling blev præsenteret som ny BIF-træner i starten af maj på en 1½ år lang kontrakt, som nu er ophævet. Brande IF fortsætter dermed de seneste års kurs med hyppige trænerskift. Således har man i løbet af de seneste 2½ år skiftet førsteholdstræner 5 gange.