Så kan der skrives under!

Fredag eftermiddag begav viceborgmester Preben Christensen og formand for Brande Borgerforening, Ole Deigaard, sig ud på anden halvdel af den turné, der siden torsdag har bragt dem rundt til forretningerne i Brande.

Her er der nu fremlagt lister, hvor man ved at påføre sit navn og underskrift kan tilkendegive sin modstand mod den bebudede lukning af politistationen i Brande.

Listerne vil være lagt frem hele den kommende uge, hvorefter de vil blive indsamlet og afleveret til politidirektør Jens Kaagaard i Holstebro, men allerede på tirsdag har Preben Christensen sammen med bl.a. borgmester Carsten Kissmeyer et møde med politidirektøren, hvor de vil give udtryk for deres utilfredshed med den bebudede lukning.

Med sig til mødet har byrådets nr. 1 og 2 bl.a. et tilbud om, at politiet kan slippe for at betale husleje, men her og nu gælder det indsamlingen af underskrifter - og her rækker et "like" på facebook ikke.

I stedet må man begive sig ud i en af byens butikker eller pengeinstitutter, men også i Brande Hallerne og Remisen vil der være fremlagt lister.

Kommentarer

Politistationen i Brande skal blive.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul