Nu lukker PostNords distributionscenter i Brande

Efter pinse er det slut med at køre post ud fra distributionscenteret på Borupvej. Opgaven flyttes i stedet til PostNords nybyggede pakkecenter i Herning.

Hidtil er de gl. Brande og Nr. Snede kommuner samt postnr. 7323 Give blevet betjent fra distributionscenteret i Brande, men de 32 postbude, som i dag udgår herfra, bliver delt mellem tre distributionscentre i Horsens, Vejle og Herning, når det nyopførte pakkecenter i HI-park tages i brug 6. juni.

PostNord har tidligere oplyst, at omlægningen ikke kommer til at medføre afskedigelser.

Selskabet angiver selv den faldende mængde brevpost og stigningen i antallet af pakker som årsag til om-lægningen, som overordnet set ikke kommer til at få den store betydning for kunderne.

Postboksanlægget til erhvervskunder, der hidtil har været placeret sammen med distributionscenteret på Borupvej, bliver flyttet til postbutikken i Kvickly.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul