Fri bar på biblioteket

Ca. 35 havde taget imod Brande Biblioteks utraditionelle invitation til at kombinere højtlæsning og klarinetspil med ølsmagning og tapas, og en stor del havde taget turen fra Nr. Snede.

Litteraturoplæsning og klarinetmusik på biblioteket. Lyder det som en mellemting mellem et debatprogram på P1 og en knastør temaaften på DR2? Det blev det langtfra, da Brande Bibliotek tirsdag aften inviterede til bogbar mellem reolerne.

Bibliotekarerne Ilse Christensen og Anny Eriksen havde udvalgt nogle humoristiske passager fra en håndfuld sjove og underfundige bøger, tilsat tapas og inviteret Kenneth Larsen fra mikrobryggeriet HumlepraXis i Boest ved Nr. Snede til at forestå en ølsmagning. Udover ølbrygning ernærer Kenneth Larsen sig som klarinettist ved Odense Symfoniorkester, og også denne del af sine evner fik han givet flere prøver på undervejs.

Omdrejningspunktet for aftenen var dog udover musik og humor ølsmagningen. Kenneth Larsen præsenterede fire af sine frembringelser: Hærvejs Sol, Hærvejs IPA, Hærvejs Røg (tilsat jazz) og den foreløbigt sidste i rækken, Hærvejs Ild, som med en stærk eftersmag af chili fuldt ud levede op til sit navn.

Læs mere om bogbarens første åbningsdag i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul