Læs Brande Bladet
Navne på Siemens-fyringer
Der blev tirsdag sat navne på de 233 personer, som vindmølleproducenten Siemens Wind Power har valgt at skille sig af med. Fyringsrunden kommer i forlængelse af den opdeling i divisioner, som blev gennemført sidste år.
Da fyringerne blev annonceret for 2 uger siden, var der lagt op til afskedigelse af 270 medarbejdere i Danmark, men tallet er altså siden nedbragt en smule.
Pressechef Rasmus Windfeld oplyser, at afskedigelserne geografisk er forholdsmæssigt fordelt, hvilket betyder, at de fleste rammer hovedsædet i Brande, hvor der er flest ansatte.
Afskedigelserne kommer især til at medføre tomme kontorstole, da ca. to tredjedele af de fyrede er funktionærer.
I løbet af 2012 forventer Siemens at skulle ny- eller genansætte ca. 150 medarbejdere, så det samlede fald i antallet af ansatte kommer til at udgøre knap 100 ved årets udgang.




