Grund til at logre med halen

Diana Clare Bentley med familiens to egne Bichon Friséer, Nemo og sidst ankomne Cody, der kun er et halvt år gammel.

På lørdag er det præcis et år siden, Diana Clare Bentley slog døren op til sin hundesalon, ”Den logrende hale”.

- Det er gået over al forventning! Ordene er Diana Clare Bentleys, og at det ikke bare er tomme ord understreges af, at hun efter mindre end et halvt år blev nødt til at udvide åbningstiden fra torsdag-lørdag til hele ugen, søndag undtaget. Henover sommeren fik hun afholdt den resterende del af sin barselsorlov, men nu er der igen fuldt drøn på saksen.

En klipning tager typisk 1½ - 2½ time, men kan tage helt op til 4 timer, hvis der er tale om store hunderacer, eller hvis pelsen er meget filtret. Og vil man gerne slippe for besværet, tilbyder Diana Bentley en ”serviceaftale”, hvor man kan få klippet sin hun en gang om måneden til en fast pris. Når hunden er afleveret, vælger nogle hundeejere at gå en tur, mens andre bliver og overværer klipningen eller hjælper til.

– Rigtig mange er interesseret i mit arbejde. Det har jeg ikke noget imod – jeg har ikke noget at skjule, forklarer Diana Bentley, men hun understreger samtidig, at når hunden er på klippebordet eller i badekarret, er det hende, der bestemmer farten.

Råd og vejledning deler hun gladelig ud af, men når det kommer til behandling af sygdomme og lignende, henviser hun til en dyrlæge – det er ikke hendes gebet.

Mere om Den Logerende Hale i næste uges kæledyrstema i Brande Bladet.

Kommentarer

Den bedste hundesalon i hele Jylland :) Altid glad Diana <3

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul