Filmskole ved Nr. Snede

Igennem de seneste 2½ år har en arbejdsgruppe målrettet arbejdet på at starte en filmskole i Boest ved Nørre-Snede. Det er nu kommet et skridt nærmere. Arbejdsgruppen har ved et stiftende møde den 28. august dannet ”Foreningen FILM JYLLAND”, som skal arbejde frem imod dannelsen af et driftsselskab.
Filmskolen skal ligge delvist i forbindelse med de lokaler, som CVP Film & TV driver TV-produktionsselskab fra, men uafhængigt af CVP Film & TV. Idéen er at skabe en filmskole, som årligt skal udklække unge talenter indenfor filmproduktion. Samtidig håber initiativtagerne, at det kan være medvirkende til, at give et positivt ”boost” til udviklingen af området og ikke mindst, at få Nr. Snede og Ikast-Brande Kommune på landkortet i forhold til filmproduktion.
Foreningen har foreløbig fået tilsagn om økonomisk støtte til projektet på i alt 1,2 mio. fra det lokale erhvervsliv og ikke mindst Ikast-Brande Kommune.
- Med disse tilsagn går vi nu for alvor i gang med at søge fonde m.v. for at få de sidste brikker af den økonomiske del på plads for etableringen og driften af skolen for de første tre år. Hvis alt går vel, så vil det første hold elever kunne starte i august/september 2015, udtaler den nystiftede forenings formand, biografejer Steen Rasmussen.
Næstformand for foreningen er Elvin G. Laursen, indehaver af CVP Film & TV, og den øvrige bstyrelse består af Leif Fritsdal, Michael Asmussen og Birgit Vinge.

Tags: 

Kommentarer

Kære venner. Da jeg synes ideen om filmskole er meget god, vil jeg bare sige at hvis jeg kan hjælpe til
på nogen måde må I gerne høre af jer. Jeg er nu pensionist men har arbejdet i Filmbranchen siden 1964.
Den meste af tiden har jeg arbejdet på Nordisk Film, som rekvisitør og scenograf sammen med
Erik Balling og Henning Bahs. Med venlig hilsen Magnus Magnusson

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul