Det er ikke rentabelt med nyt rådhus i Ikast-Brande Kommune

Peder Holt

Byrådet har på sit sidste møde besluttet, at det skal undersøges, om man skal renovere de bestående bygninger, nedrive nogle og måske samle det hele et sted eller på færre steder, og det må betyde 2 i stedet for 3 steder.

Det er godt, at byrådet er bevidst om, at administrationen skal være så effektiv som muligt, og derfor kunne det umiddelbart være en god ide at nedsætte en arbejdsgruppe.

I forbindelse med en sådan beslutning er det selvfølgelig vigtigt, at man har decentralisering for øje, idet jeg tror det betyder meget for byerne Nr. Snede og Brandes handelsliv, at man har X antal offentlige arbejdspladser i byen.

I den forbindelse er det rart at vide, at Fælleslisten går ind for at bevare decentralisering med 3 rådhuse, samt at Venstre på landsplan også går ind for decentralisering, og jeg tillader mig at gå ud fra, at det også gælder for Venstre på lokalt plan.

Hvem kunne give mig gode ideer til en sådan undersøgelse?

Såfremt jeg skulle i gang med et nyt projekt i mit firma, ville jeg tænke, at en kollega må have prøvet det samme, og jeg fandt hurtigt ud af, at Ringkøbing-Skjern Kommune havde været igennem en undersøgelse i 2015 omkring en/flere administrationsbygninger.

Det kan derfor undre mig, at borgmester og gruppeformænd ikke havde kontaktet deres respektive kolleger i Ringkøbing-Skjern Kommune for at få deres vurdering af processen, herunder fordele og ulemper ved centralisering/decentralisering, men det var der intet om i referatet i aviserne fra byrådsmødet.

Jeg kontaktede Søren Elbæk (gruppeformand for socialdemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune), og han har sendt deres ”analyse af ny rådhusstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune” til mig, og jeg har videresendt den til bl.a. borgmester Carsten Kissmeyer til videreformidling til byrådet.

Søren Elbæk kunne fortælle, at han og Socialdemokratiets holdning var centralisering, men han måtte konstatere, at efterhånden som han kom ind i sagen, kunne han se, at der for det første ikke var økonomi i et fælles rådhus, men han kunne også se, at det var vigtigt med offentlige arbejdspladser i de enkelte byer. De fik ændret strukturen, sådan at alle inden for samme fagområde har arbejdsplads samme sted, og sådan tror jeg, det er i Ikast-Brande; hvis ikke så der selvfølgelig en opgave, som ikke har noget med bygninger at gøre.

I Ringkøbing-Skjern Kommune ville investering i et fælles rådhus først være sparet hjem i løbet af 30 – 40 år, og det ville samtidig betyde et træk på kassen i år 1 til 3 på ca. 235 mio. kr.

Ringkøbing-Skjern Kommune er ca. 30 % større end Ikast-Brande Kommune og kan derfor ikke helt sammenlignes, men det er min opfattelse, at tendenserne er de samme.

Til inspiration for byrådsmedlemmerne i Ikast-Brande Kommune har jeg forsøgt at omberegne tallene fra Ringkøbing-Skjern Kommune og kommer frem til, at en merinvestering i nyt samlet rådhus tidligst er sparet hjem om 40 - 50 år.

Det negative ved investeringen på 164 mio. kr. er, at beløbet skal tages af driften i år 1 til 3 og bortset fra salg af de gamle rådhuse først spares over de næste 30 år.

Gad vide hvor mange forbedringer vi kunne få for de samme penge inden for børne-/ungeområdet – gode forhold for vore børn/børnebørn skaber merværdi……………….., og kære medborgere – vær ganske rolige - Ikast-Brande Kommune har ikke råd til at bygge nyt rådhus.

Peder Holt, Brande

Kommentarer

Til din orientering: det var netop Venstre - i samarbejde med Konservative der i 2004 fremsætte loven om Strukturreformen, og derfor vi i dag har ALT for store, uoverskuelige kommuner. Så du får næppe Venstres stytte. Hvad angår "Fælleslisten" - så har de stadig ikke svaret på, HVEM de går i valgforbund med...

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul