Åbent landbrug hos Axel Månsson igen et tilløbsstykke

Søndagens åbent landbrug hos Axel Månsson gartneri og ægproduktion blev igen i år det store udflugstmål.
I alt 3493 gæster besøgte det imponerende gartneri med ægproduktion og gårdbutik, hvor virksomhedens mange ansatte tog imod gæsterne og viste dem rundt på gartneriet
På ladvogne trukket af traktorer blev folk kørt en tur rundt i markerne og fik fortalt hvordan økologisk grøntsags produktion foregår i dag. Turene var meget populære og folk stod i en lang kø for at komme med rundt.
Samtidig var der rundvisning i grøntsagspakkeriet og løgpakkeriet.
På pladsen foran kontorbygningerne var opstillet telte med demonstrationer af forskellige produkter fra gartneriet og i et hjørne var der mulighed for at smage spejlæg – lavet af gårdens egne økoæg.
En udstilling af gamle landbrugsmaskiner trak også i de motorinteresserede og i gårdbutikken blev der handlet grøntsager ind til husholdningen.
Det er 4. gang Axel Månsson holder åbent landbrug, og han kan glæde sig over at interessen er støt stigende.
Første år kom der 1200 gæster.
I år var det næsten tredoblet.
Læs mere i Brande Bladet i denne uge...

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul